mandag den 24. marts 2014

Syning i læder

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg pusler jeg stadig med kjoler - og er lige besat. Desværre har mine franskkundskaber sat en midlertidig kæp i hjulet og jeg kan derfor endnu ikke fremvise det færdige resultatet - men forventningerne er fortsat høje. Imorgen får jeg besøg af syklubben og heldigvis er en af de dygtige damer ikke bare god til at sy, men er også fransk:)

I mellemtiden vil jeg vise mit første forsøg på at sy i læder. Det varer nok lige lidt før jeg kaster mig ud i at sy en hel taske... Dette er en lille pung/clutch, som jeg allerede har brugt en del. Den er perfekt til det mest nødvendige dullegrej, mobilen og dankortet.


Selve syningen var ikke vanskelig med en lædernål til symaskinen. Selvom jeg har overtransportør på pfaffen skulle maskinen alligevel hjælpes lidt på vej, men det gik. Den vanskelig del bestod mestendels af, at få pungen vendt med den rigtige side ud af uden at trække den skæv samt at få gjort hjørnene nogenlunde pæne. Det er så ikke lykkes så godt, men så må jeg jo prøve igen..

Læderet har en lidt sjov historie. Jeg fik det af en pige fra min gamle mødregruppe, som arbejdede hos en meget fin møbelforretning med alle de dyre klassikere. Når en kunde købte en dyr lædersofa blev der brugt en del huder til at sy hynder af. Resterne af huderne fik kunderne tilbudt at få med sammen med sofaen, men de fleste afslog - hvem kan forstå det? Der kan blive utrolig mange punge ud af sofarester.

Hvis du har gode tips til at sy med læder, må du endelig dele - jeg vil suge til mig:)


Kærlig hilsen Mette


English recap

I made this small purse of the remnants of leather used for a couch. It was given to me from a friend who works in a shop where they sell really expensive designer furniture.

It wasn't difficult to sew, but it was quite difficult not to stretch the leather, when I turned it right side out. This is a first attempt but I'm sure I will be making more in the future. You are allways in need of a small purse right?

If you got any tips for sewing with leather please son't hesitate to leave af comment.

Happy sewing

Mette

3 kommentarer:

  1. Hej Mette. Har ingen erfaring med læder, men har fu brug for hjælp til det franske, så hjælper jeg gerne :-)
    Kh viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Viola. Tak for dit tilbud. Jeg havde besøg af sy-klubben for et par dage siden og problemet er løst - nu skal jeg bare finde tiden til at sy kjolen færdig. Har du fået taget hul på flere Colette mønstre?

      Slet
  2. Hi Mette, thanks for your lovely comments on my blog! Your blue things are lovely - good luck with the Archer pattern. I've got a vintage blue shirt cut out ready to go soon - hope it's a winner too. Cheers, Sarah :)

    SvarSlet