onsdag den 5. marts 2014

Breaking news - Salme Patterns "Pleated t-shirt"

Hejsa

Selvom mit blognavn lover, at jeg kun syr blå kjoler, er jeg også nogengange vovet og springer udenfor rammerne. Det er i disse modige øjeblikke jeg sidder med et lækkert stykke blå stof og beslutter,(trommehvirvel!) istedet at sy en blå bluse!

Jeg syede blusen i weekenden og havde den på på arbejde tirsdag og jeg er tilfreds. Mønstret er i virkeligheden bare en helt almindelig bluse i fast stof, som er løs nok til at man kan trække den over hovedet uden brug af lynlås. Det eneste, der gør denne bluse speciel er de fem læg på tværs af blusen. De var ikke svære at lave og kræver blot et godt strygejern. Selve læggene tog mig nok en halv time at forme og sy. Resten af blusen er syet med franske sømme i skulder-, side- og ærmesømmene. Der er belægning ved halskanten, som jeg efterfølgende har givet et par (næsten) usynlige sting for at holde den på plads. Alt i alt tog det mig ca. to timer at klippe og sy blusen. Jeg tror dette mønster har potentialet til at blive til mindst to arbejdsbluser mere - måske i hvid silke her til sommer...



Mønster: Salme Patterns "Pleated t-shirt". Mønstret er købt på Etsy.com
Stof: Købt i den fantastiske stofbutik bag den underlige isenkræmmer på Tordenskjoldsgade i Aarhus.

Kærlig hilsen Mette


English recap
I know, I promised only to sew blue dresses and I might now let you down,when I show you this shirt I made. I'm really pleased with it and thinks it looks both office appropriate and casual. It works with both jeans and a skirt.
I made the shirt using french seams whereever it was possible; shoulder, arms and sideseams. The neckline is finished with facings. I think this pattern has the potential of at least two more shirts. Perhaps one in white silk for summer...

Pattern: Salme Patterns "Pleated t-shirt"
Fabric: Purchased locally. Viscose-cotton blend

Happy sewing

Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar