onsdag den 2. april 2014

Betty - som kjole og nye planer..

Midt i syning af voksentøj, sniger der sig indimellem også lidt børnetøj ind. Det er genialt, hvis man trænger til en lille pause fra tilpasninger - børnetøj skal stort set kun tilpasses i ærmelængde. Jeg fik inspiration til at sy kjolen efter at have set en anden modifikation af mønstret hos den legendariske Groovymama. Mønstret er egentlig en bluse, men kan nemt ændres. Jeg undlod at klippe underdelen af blusen og klippede istedet to store rektangeler som jeg syede sammen, rynkede og syede på overdelen af blusen. Det meste af blusen er syet sammen på overlocker.


Det svære var ikke at sy blusen, men at fotografere den på Sigrid.. Måske skulle jeg droppe yderligere sy-kurser og istedet udvikle evnerne indenfor børnefotografering? Sigrid er dog begejstret både for farven og strutten..


Selvom jeg jo egentlig har klippet ud til et par kjoler til mig selv, er jeg allerede ved at planlægge påskens udskejelser..


Jeg kom "desværre" til at besøge Stofdepotet - og det er aldrig godt for pengepungen. Der er lagt planer for det hele, så det er bare at starte fra en ende af. Alle ovenstående stoffer er indkøbt af helt egoistiske grunde. Her i huset er det nemlig MOR, der står øverst på indkøbssedlen, når der skal købes stof:)


Ungerne blev dog ikke så sure, da de så hvilket stof, jeg havde indkøbt til dem:


Tigre er altid populære - det samme er farvevalget hos de to yngste.. Jeg har forgæves forsøgt at tale dem fra begrebet om "drengefarver" og "pigefarver" og synes egentlig også det normalt går ok - men jublen var uforholdsmæssig stor, da disse landede hos os.. Måske har man bare brug for "pigefarver" når ens hårpragt indimellem gør omgivelserne i tvivl om hvorvidt man er en pige?

Mønster: https://www.etsy.com/dk-en/listing/175124151/the-little-betty-top-pdf-pattern?ref=shop_home_active_3
Stof - kjole: Stof og Stil

Stof på de to nederste billeder: Stofdepotet


Kærlig hilsen Mette


English recap

I made the betty top from Sewpony as a dress. The dress was made really simple by skipping the bottom piece of the top and adding a skirt instead. My daugther is happy - but quit hard to catch in a photo.

The last two picures show the fabric I bought yesterday.. I'm preparing for a productive easter holiday:)

Happy sewing

Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar