onsdag den 30. april 2014

The Afternoon Blouse - Jennifer Lauren Vintage

Jeg elsker at sy kjoler - og jeg elsker også at gå i dem, men jeg må tilstå, at jeg mest er til jeans. Dette burde logisk medføre, at jeg også prioriterede, at sy fine bluser, så jeans også kan gå til arbejdsbrug. Dette har dog ikke altid været tilfældet - men jeg øver mig. Jeg syede denne
for nylig, som jeg bruger rigtig meget, men en hvid skjorte er helt uundværlig til sommerbrug. Jeg stødte på Jennifer Laurens blog for lang tid siden og for nylig har hun udgivet et meget enkelt skjortemønster - perfekt til en hvid klassisk skjorte. The Afternoon Blouse er et enkelt skjortemønster med kimonoærmer og en v-udskæring med knaplukning. Her nydes min afternoon i et sjældent øjeblik i solvognen:


Skjorten er syet i hvid broderie anglaise. Jeg valgte en let hvid voile til belægning i halsen, da der her skulle anvendes vlieseline - der ellers ville kunne ses igennem broderie anglaisen. Skjorten er fin uden på jeans, men kan også sagtens bruges sammen med en stram nederdel.


Jeg syede først rundt om alle mønsterdele med overlockeren og syede herefter blusen sammen. Halskanten kræver lidt præcision, men er ikke svær. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på ikke at strække i stoffet, da det så vil give sig og bule. Det er vigtigt at følge instruktionen om at "staystitche" - dvs. sy en syning tæt på kanten, som alene er med til at sikre, at stoffet ikke giver sig.


Navnet "The Afternoon Blouse" henfører muligvis til, at denne bluse kan sys på en eftermiddag. Jeg tror det tog mig ca. 2 timer at sy den. Der burde derfor ikke være flere undskyldninger for at mangle sommerbluser. Jeg overvejer, om jeg skal sy endnu en i lyseblå voile, jeg har liggende - eller vil det komme til at ligne en læges operationsskjorte for meget? På den anden side kan man jo så altid forestille sig, at man medvirker i ER eller Greys Hvide Verden:)

Denne selfie er et forsøg på at vise halsudskæringen på blusen - jeg får faktisk lidt lyst til lakrids, når jeg kigger på billedet.. Jeg vil dog lige understrege, at halskanten ikke buler i virkeligheden, som i ser på billedet her, men at det alene er en "selfie-effekt".


Alt i alt vil jeg anbefale mønstret. Det er et enkelt begynder-skjortemønster, som er hurtigt syet og rigtig behageligt at have på. Mønstret indeholder god vejledning, så alle kan være med.


Til sidst får I lige en lille teaser i forhold til, hvad jeg arbejder på i øjeblikket:


Det er Grainline Studios klassiske skjortemønster Archer "med det hele". Dvs med krave, manchetter, knapper etc. Der er rigtig mange processer i denne, men jeg tager det stille og roligt og jeg nyder det! Lige nu mangler jeg kun at sy knapperne i, så den kommer snart på bloggen.

For mig skal syning helst være en blanding af hurtige "fix" og de længerevarende projekter, som i virkeligheden er det, der bliver brugt mest efterfølgende. Tidligere kunne jeg ikke blive færdig hurtigt nok, men når jeg ser tilbage er det klart det tøj, der er brugt mere energi og lagt mest frustration kærlighed i, der også bliver brugt. Eksempelvis mine Marapyttajakker
Hvordan arbejder du bedst?

Stof: Broderie anglaise fra Stofdepotet
Mønster: The Afternoon Blouse fra Jennifer Lauren Vintage


Kærlig hilsen Mette


English recap

This is The Afternoon Blouse by Jennifer Lauren.
. I have followed Jennifer's blog for quite some time and I couldn't resist, when she launched this simple, but beautifull take on a summershirt. The pictures above show me enjoying life in the garden in my new white shirt while watching the kids (and trying to keep the shirt white:)). The pattern sews up easily - but take your time, when you get to the collar and be sure to follow the instruction about staystitching the collarpieces - it stretches easily.
I can see this shirt sewn up i many other colours - or maybe patterned fabric as well, if you would like a more vintage vibe. I have this light blue cotton voile in my stash - will it work, or will I look like a doctor on the way to the operating room?

The last picture is a sneakpeak on my next make. It's the Archer Shirt by Grainline Studios. I know everyone and their mother has made this pattern, but what can I say? I'm a slow starter. However I'm really excited about this pattern and the professional finish you get, vhen you follow Jens instructions. More on that in my next post. I still need to sew on those buttons.

Happy Sewing

Mette

6 kommentarer:

  1. Hvor er det en flot skjorte! Den ser bare så lækker ud. Dit næste projekt ser godt nok meget avanceret ud, glæder mig til at se resultatet:)

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg er også allerede rigtig glad for den. Jeg skal lige forbi og købe to knapper mere, inden Grainline skjorten kan vises frem - jeg havde glemt, at der også skulle knapper i skjortemanchetterne:)

    SvarSlet
  3. den var flott Mette! Jeg likte særlig godt stoffet du har brukt, Veldig sommerlig;D Jeg har også veldig lyst til å sy denne blusen, og jeg innbiller meg at det er en skikkelig "quick fix". Og det liker jeg! :D
    Jeg holder for tiden faktisk på med å finne meg den perfekte sommerblusen, og en viktig kriterie er så definitiv at den skal være rask å lage og anvendelig å bruke. Der har jeg akkurat funnet et pdf mønster fra Grainline Studio som heter Tiny pocket Tank.

    Og når det gjelder ditt spørsmål og hvordan jeg arbeider best, så må det være i det øyeblikket jeg får en fiks ide, eller jeg plutselig kommer på at jeg vil lage noe. Eller kanskje akkurat idet jeg får en etterlengtet pakke med stoffer i posten. Jeg syntes det er veldig tungt å skulle begynne på noe fordi jeg må, eller fordi det er noe som ligger å venter....

    SvarSlet
  4. Hej Tone. Jeg syede Tiny Pocket Tank fra Grainline i mine før-blog-dage. Det er et rigtig fint mønster. Du kan også prøve colettes Sorbetto mønster - det er endda gratis og jeg fandt et ærme som en gratis pdf ved at google. Forskellen på de to mønstre er, at colettes har indsnit ved brystet, mens Grainlines er mere oversize. Begge er rigtig fine - og sommerbluser mangler man altid:)
    Efter min mening skal syning (mest) være lystbetonet - det er trods alt ikke et arbejde, så indimellem må man acceptere, at ikke alting bliver gjort færdigt.. Når det så er sagt, forsøger jeg at gøre det færdigt, jeg har igangsat medmindre jeg kan se at det ikke bliver godt... Held og lykke med blusen - jeg vil glæde mig til at se, hvad du får lavet.

    SvarSlet
  5. Sorbettoen har jeg også, og den og vil jeg prøve:) Men er du sikker på at grainline sin ikke har insnitt? Der er jo noe på fronten der, ser jeg?Men uansett så Vil jeg prøve begge, og de er jo ganske forskjellige i stil:)
    Og forresten, for å gjøre forvirringen komplett; det er Jeg som er Trollemor altså;) jeg har bare endret blogg navnet mitt til mitt virkelige navn;)

    SvarSlet
  6. Undskyld - du har ret. Jeg har lige tjekket min Grainline Tiny Pocket Tank - og den har indsnit. Jeg vil glæde mig til at se både din sorbetto og Tiny Pocket Tank på bloggen.

    SvarSlet